23948sdkhjf

Nu er datoen fast: Grænse-kæde holder ophørsudsalg

Tidligere på ugen kom det frem, at grænsebutik-kæden Priss lukker "i løbet af marts". 

Selskabet bag butikskæden var "nået frem til den konklusion, at det ikke er muligt at fremtidssikre Priss Grænsehandel i sin nuværende form på en ordentlig og ansvarlig måde", som det lyder i en meddelelse. 

Priss har i øjeblikket tre butikker syd for grænsen i henholdsvis Harrislee, Süderlügum og Pebersmark.

"Ejerne vælger at træffe den svære beslutning om at lukke nu, idet vi har afsøgt alle muligheder for at lave en langsigtet holdbar og rentabel forretningsmodel, hvor der kan opnås en stabil og rentabel forretning, uden resultat. Det er vigtigt for os at lukke ned på en ordentlig og ansvarsfuld måde," lyder det videre i samme meddelelse fra virksomheden. 

Mens Priss-butikkernes præcise lukningsdato endnu ikke er fastsat, så er der nu til gengæld et dato for, hvornår der tages de første skridt i retningen mod et grænsehandelsmarked uden Priss. 

Det sker, når de tre butikkerne fra 16. februar starter deres ophørsudsalg. Indtil da vil butikkerne køre som normalt. Kæden forventer "at få rigtig travlt", når udsalget starter. 

Kædens farvel til de tre butikker skyldes, i følge selskabet bag, et presset marked, hvor volumen gør en stor forskel. 

"Grænsehandel er en del af dagligvaremarkedet og dermed domineret af store aktører samt lav indtjening og stor volumen, hvilket betyder at konkurrenceevnen er afhængig af, at have en væsentlig markedsandel for at kunne opnå konkurrencedygtige indkøbspriser etc. Det betyder at vi med vores nuværende størrelse er for små til at være konkurrencedygtige i længden og når vi samtidig har et behov for betydelige investeringer, så er det ikke rentabelt at drive forretningen videre og vores ejere vælger derfor at prioritere deres ressourcer på deres øvrige forretningsområder," oplyser virksomheden i en meddelelse. 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.053